• Andagt

Ugens andagt

 

 

 

 

 

 

 

 

Lad os med frimodighed træde frem for nådens trone.

(Hebr. 4, 16)

Når vi levende mindes ham, der blev fristet i alle måder i lighed med os, giver det os frimodighed til at gå frem for tronen. Thi der finder vi en, som har loddet alle sorgens og fristelsens dybder, og som har sejret over modstanderen. I den dybeste medfølelse med os kender han fjendes magt og vort køds svaghed, og han står for Gud med de ord på sine læber: "Dine var de, og du gav mig dem, og de har bevaret dit ord. Hellige Fader! Bevar dem i din sandhed, som du har givet mig." Der er intet, som Satan stormer således imod som Kristi Præstegerning. Kan han få den skubbet bort fra vor bevidsthed, må vi gerne mindes Herren som profet og konge. Thi Kristi præstegerning er kronen på det hele.

Lad os da komme frimodigt og bede i oprigtighed, thi han har lovet at gøre store ting for os. Lad os bede i Jesu navn. Dvs. som han ville bede, om han var i vort sted. Og Gud giver gerne og bebrejder ikke. Han kender vor trang. Hans nåde er tilstrækkelig og mangfoldig. Men ofte opnår vi så lidt, thi vi beder ikke. Lad os bede for vort land og folk, for hedningerne, for kirken og for os selv og vore kære.

 

 

 

Skulle du ønske uddybnede kommentar til andagterne, eller du synes, du ikke helt forstår det, så er du velkommen til at kontakte os i Aars missionshus.

 

Andagtsstykket er hentet fra andagtsbogen ”LYSET, DAGLIGE ANDAGTER” af Oluf Olesen, biskop, udgivet på forlaget O. Lohse, København 1925.